mandag den 30. december 2013


Hej Allesammen SmileyNu vil jeg skrive om dramafilmen "Hvad med Kevin". 
Den replik, der ligger i den engelske titel – ’Vi har et problem med Kevin’ – siger meget mere end den danske om denne storslået, skræmmende og fascinerende films centrale indhold: forældres forsøg på at begribe deres børn og sig selv og vores glimtvis tydelige fornemmelse af afmagt.

Hvordan gik det til?
Udvendigt set handler det om at begribe skolemassakrer af den slags, USA har oplevet flere gange.
 En filmisk raffineret studie i en psykisk magtkamps detaljer: barnets tavse stirren tilbage, der kan ændre et forsøgsvist kærtegn til en ydmygelse af moderen.
Filmen klipper hele vejen frem og tilbage mellem tidsplaner og kan ses som én bevidsthedsstrøm, en malstrøm: Kameraet følger hovedpersonens kaos af erindringsglimt, de kværner rundt i hende, mens hun halvt i chok forsøger at få en ny, forkommen tilværelse til at fungere trods sin ensomhed og omgivelsernes bortvendthed og fordømmelse.
Afmægtig prøver hun at forstå, hvordan det gik til? Har hun selv nogensinde elsket sin søn?

Magtkampen mellem mor og barn
Eva hedder hun, engang en »legendarisk eventyrer«, som der står på en af hendes rejsebøger.

Hun mødte Franklin, et meget jordbundent hverdagsmenneske, og de har fået Kevin og er flyttet fra etagelejligheden i New York ud til en velhavervilla. Kevin har kolik som lille, så vedholdende, at hun ikke kan skjule sin irritation – eller sin lettelse, når skrigeriet overdøves af f.eks. et vejarbejde med trykluftbor! Mærker ungen det?

I hvert fald vender han moderen ryggen, men ikke faderen. En magtkamp er i gang mellem de to hjemmegående på alle niveauer.

I 6-7-års alderen skider den kønne, men ikke rigtig charmerende dreng f.eks. bevidst i bukserne, som ’våben’ i kampen. Men værst er knægtens stædige afvisning, hans intuitivt spil på moderens skyldfølelse.
Hun ydmyger sig nu aldrig helt, og han opgiver aldrig at få hende knækket til det – eller hvad han nu end er ude på. Da hun f.eks. forløber sig, falder han så uheldigt, at han brækker armen – og har endnu et våben imod hende.

Magtspillet mellem Eva og Kevin – der fortsat fedter for faderen, men snart også tyranniserer en lillesøster, der forguder ham – bliver bare mere raffineret, da den udspekulerede lille satan går gennem puberteten med sin iskoldt glødende kontrol.

Indtil det hele går op i en spids, der ikke kan røbes i detaljer, men har et sidste overrumplende chok parat til os. Det chok, Eva endnu tumler rundt i.
Jeg er flere gange gået udenom filmen, aner ikke hvorfor. Men er glad for at have set den nu. Den skildrer forældrerollen, i det her tilfælde, til en kynisk kold barn og teenager og hvordan verden reagerer på forældre til et barn/teenager som opfører sig dybt umoralsk og forfærdeligt. Er det forældrernes skyld? Kunne Kevin have været anderledes? Eller er nogle bare født onde?
En rigtig god film som jeg vil give 9 ud af 10 stjerner. En stærkt anbefalet film..

her er en trailer:

www.youtube.com/watch?v=_hrGs3YXeZE

Rigtig god fornøjelse Smiley

knuzz sella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar